Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning

DGI Huset Vejle lukket ned fra fredag den 11. december kl 16.00

TAK fordi du gør en forskel for DGI Huset Vejle!

En meget, meget stor og varm tak skal lyde til alle jer der har givet sig tid til at at ringe, skrive og komme forbi med støttende ord.
Og til jer der har valgt at 'donere' klip og abonnementstid, så vi forhåbentlig kan åbne dørene igen januar 2021.

Det varmer, giver håb og trøst i en svær tid!

TAK

11. december 2020

Kære gæster

DGI Huset Vejle stod før december-tvangslukningen i en særdeles vanskelig økonomisk situation.
Det er ingen hemmelighed, at et 2020 præget af mange aflysninger og tvangslukningen i foråret har gjort, at økonomien længe har været under pres. Med december-nedlukningen forværres denne situation betydeligt.

Da vi var tvangslukket i 3 måneder i foråret satte vi alle medlemskaber i bero. Det synes vi var den rigtige beslutning i forhold til alle vore trofaste og elskede gæster, og det fik vi meget ros for. Det var imidlertid også en beslutning, som gjorde rigtig ondt på husets økonomi, fordi lukkeperioden blev så lang, som tilfældet var.
Den nuværende lukning må formodes at være af kortere varighed.

Som en selvejende non-profit organisation uden sikkerhedsnet har 2020 været et udfordrende år for vort elskede hus.
Vi beder i det lys inderligt om vores gæsters opbakning til, at vi denne gang ikke sætter medlemskaber i bero.

Vi kan kun appellere til din forståelse. Ønsker du ikke at bakke op om beslutningen, bedes du sende en mail til info@dgihusetvejle.dk

På forhånd EN KÆMPE TAK til alle, der rækker os en hjælpende hånd i den vanskeligste situation, som vi i DGI Huset Vejle har været i, siden vores start i 2008.

De varmeste hilsner fra alle os i DGI Huset Vejle

Information

om klippekort og abonnement ifm nedlukning
Læs mere

DGI Huset Vejle lukket ned

Med mindre restriktionerne ændres, åbner huset igen 8. februar. Vi opdaterer her på siden såfremt der sker ændringer.