Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning

ER DU VORES NYE KOLLEGA?

DGI Huset Vejle søger erfaren livredder til deltidsstilling på 20 timer.

Hver anden uge (ulige uger) samt hver 4. weekend.


Vi er en fast stab på 5 livreddere som søger en ny kollega. Sammen med os og vores dygtige timelønnede skal du varetager bassinvagter, undervisning, rengøring og så skal du servicere vores gæster i huset – et hus hvor ikke 2 dage er ens.

Vi huser nemlig hverdagens træning, familieudflugten og børnefødselsdagen. Vi tilbyder ideelle rammer for alle disse oplevelser, og vi sætter værtskabet højt. Vi prioriterer hver-dag, hvert hold og hvert eneste arrangement.

Det gode værtskab skal kunne mærkes af vores gæster, fra de træder ind. Måske de skal mødes, måske de skal træne. Det kan være, at de var her i går – eller har glædet sig i et helt år.

I DGI Huset Vejle er der altid rum for gode oplevelser.

Du skal være indstillet på at vagterne fordeler sig over ugen fra tidlig morgen til senaften og weekender. Din vagter vil blive fastlagt i samarbejde med lederen af svømmehallen. Vagtplanen laves for ½ år af gangen, der vil dog være behov for at du kan tage ad hoc vagter på alle tidspunkter. Til gengæld lover vi de bedste kollegaer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for vagten – det betyder at du har hovedvagten
  • Være instruktør på udvalgte hold
  • Bassinvagt, hvor der holdes opsyn med bassinerne
  • Servicering af gæster
  • Opsyn og rengøring af omklædnings- og bruseafsnittet
  • Daglig rengøring og klargøring af anlægget
  • Forestå og udføre almindelige opgaver i forbindelse med daglig drift, herunder vandprøver og kontrol af vandkvalitet.

Vi forventer, at du

  • Har bestået bassinlivredderprøven
  • Har erfaring med undervisning eller lysten til at lære det
  • Har et udpræget servicegen og godt humør
  • Er anerkendende i din adfærd og kommunikation med kollegaer og gæster, børn og voksne. 
  • Har lyst til og indgår naturligt og positivt i det daglige og faglige fællesskab  
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider med minimum 2 aftenvagter + hver 4. weekend
  • Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og er omstillingsparat
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Du kan stå og gå meget
  • Er over 18 år
  • Kan sig ja til de primære arbejdsopgaver
  • Kan bestå erhvervslivredderprøven inden for 1 måned, hvis du ikke allerede har bestået den. Læs detaljer om Erhvervslivredderprøven

Det er ikke et krav, men vi ser det som en styrke hvis du kan flere sprog ud over dansk, eksempelvis engelsk, arabisk eller tysk.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er rig mulighed for medindflydelse
  • En levende arbejdsplads, hvor du vises tillid og får ansvar
  • Relevant uddannelse
  • En arbejdsplads hvor opgaven primært foregår i vores svømmehal, men om sommeren også på stranden – eks. i samarbejde med foreninger
  • Gode kollegaer med humor, godt humør og stor erfaring
  • Arbejdstøj, fri træning i svømmehal og fitness samt madordning

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst med FOA.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Du kan læse mere på www.dgihusetvejle.dk  eller facebook.com/dgihusetvejle

Om DGI Huset Vejle

DGI Huset Vejle er mødested for idræt, kultur og erhverv. Vi er et hus fuld af liv, hvor du møder gæster i alle aldre - klædt på til job, motion, møder, fritid og fest. Vi huser verdensmesterskaber, konferencer og koncerter. Vi er desuden eksperter i sved på panden - og tager varmt imod alle … 


Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.



Send din ansøgning STRAKS

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte svømmehalsleder Jette Randrup Sørensen på telefon 51 77 73 31.

Ansøgningsfrist: Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Send den til svoem@dgihusetvejle.dk og skriv ”ansøgning” i emnefeltet. Vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

OBS! Svømmehallen lukket den 21. januar og har begrænset adgang den 22.-23. januar

Fredag den 21. januar er hele svømmehallen lukket, da gulvet repareres. Lørdag og søndag den 22. - 23. januar er der adgang til alle varmtvandsbassiner, springbassin, rutsjebaner og sauna. Sportsbassinnet optaget af Vejle International SwimCup 2022 og der er lukket for banesvømning.