Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning

ER DU VORES NYE KOLLEGA?

DGI Huset Vejle søger en servicemedarbejder med et udpræget service gen og med hænderne skruet rigtig på.

Er du en serviceorienteret og positiv person? Har du en god fysik? Kan du ”tage fat” og få noget fra hånden, når det er påkrævet, og har du tilmed måske en håndværksmæssig baggrund? Så er det lige dig, vi mangler til en fast stilling som servicemedarbejder i DGI Huset Vejle.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Rengøring af haller og gange (med gulvvaskemaskine)
  • Opstilling og nedtagning af inventar som stole og borde m.m. til møder, konferencer og fester
  • Øvrig klargøring af lokaler med lys, lyd m.m.
  • Småreparationer og vedligeholdelse af inventar og bygninger
  • Have overblik over hvad der foregår i huset og dermed være på forkant
  • Tage imod og instruere gæster i sikkerhed og i brug af inventar og IT
  • Det er helt afgørende, at du ser muligheder og ikke problemer, for du vil ofte blive stillet overfor nye opgaver, enten alene eller sammen med dine kolleger.

Vi kan garantere dig en travl og alsidig hverdag med en masse spændende opgaver, inspirerende kolleger og store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Ikke to dage er ens, tempoet er højt, og tingene er nu og da ligefrem hektiske. Det hele foregår imidlertid på en fantastisk arbejdsplads i et fantastisk hus. Da rigtig meget af vores aktivitet foregår på aftener og i weekends, er det helt afgørende, at du også er tilpas med at skulle indgå i en vagtplan med aften- og weekendarbejde.

 

Dig som person

  • Du har en håndværksmæssig baggrund, eller har relevant erfaring i forhold til de skitserede ansvarsområder.
  • Du har teknisk snilde og har et kendskab til AV-midler og IT.
  • Du har kørekort og lider ikke af højdeskræk.
  • Du tager ansvar, kan arbejde selvstændigt, og slipper ikke opgaven, før den er løst.
  • Du har sans for detaljer og formår at lytte til gæsternes ønsker.
  • Du har servicegenet i dit DNA, har let til smil og er servicemindet til fingerspidserne – både overfor gæster og kolleger.
  • Du kan samarbejde og byder dig til, når det er påkrævet.
  • Du trives i en organisation med meget stor faglig spændvidde, og bidrager med dit positive væsen til, at DGI Huset Vejle forbliver et helt unikt sted for såvel gæster som ansatte. Du har kort sagt en positiv og robust personlighed.

 

Vi tilbyder

Til daglig vil du indgå i et team af engagerede kollegaer, som alle har ”ja-hatten” på, og du vil komme til at samarbejde med stort set alle personalegrupper i huset. Du vil få spændende, faglige og personlige udfordringer. Vi er ambitiøse, stiller krav og har høje mål for fremtiden, men tonen er positiv og præget af tillid.

Løn forhandles på baggrund af kvalifikationer.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte teknisk chef Jørgen Jørgensen på telefon 51 56 53 89.

Ansøgningsfrist senest den 25. oktober 2021 Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Send den til job@dgihusetvejle.dk og skriv ”Servicemedarbejder” i emnefeltet. Vedhæft din ansøgning og dit CV

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

DGI Huset Vejle er mødested for idræt, kultur og erhverv. Vi er et hus fuld af liv, hvor du møder gæster i alle aldre - klædt på til job, motion, møder, fritid og fest. Vi huser verdensmesterskaber, konferencer og koncerter. Vi huser hverdagens træning, familieudflugten og børnefødselsdagen. Vi tilbyder ideelle rammer for alle disse oplevelser, og vi sætter værtsskabet højt. Vi er desuden eksperter i sved på panden - og tager varmt imod alle.

Følg os på facebook.com/dgihusetvejle