Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning

Mette er uddannet fysioterapeut og har flere års undervisningserfaring både på hold og personlig træning indenfor bl.a. pilates, træning i reformer samt TRX. Gennem egen kropslig erfaring har Mette udviklet en enorm interesse for at videreformidle de positive oplevelser og påvirkninger den rette træning kan betyde for ens hverdag. Hos Mette vil du opleve en helhedsorienteret tilgang med udgangspunkt i den enkelte samt vigtigheden i at lytte efter egen krops signaler. Derudover har Mette fokus på kvalitet i din træning, forebyggelse af evt. skader og at træningen giver dig mere energi til alt det andet, du ønsker at opnå i hverdagen og i din fritid.  

Ved siden af fysioterapien har Mette taget flere uddannelser og kurser via Lotte Paarup, indehaver af den intelligente krop, hvor hun også har undervist i træning i reformer. En personlig træningstime i reformeren med Mette ved din side, vil betyde at du mærker en stærkere samt opnår en mere bevægelig krop. Din kropsholdning vil være forandret og du vil opnå færre muskelspændinger og evt. smerter i kroppen. 

Bevægelse og det at leve et aktivt liv har altid fyldt meget hos Mette og selv efter at være blevet mor, har Mette også udviklet en særlig interesse for formidling af den rette træning under graviditet og efter fødsel. Det handler om at lytte og passe på kroppen, samt at genfinde styrke og stabilitet. Mette vil kunne rådgive og vejlede i den gode start og mest hensigtsmæssig genoptræning, samt at træningen har til formål også at give dig et pusterum i en ofte mere travl hverdag med en lille ny.

Med udgangspunkt i dig, din krop samt ønsker og forventninger vil Mette støtte og rådgive dig en hensigtsmæssig, kvalitetsbevidst og motiverende træning, hvor fokus primært vil være, hvordan vi i fællesskab skaber den bedste vej henimod dine træningsmål.

Mette er fastansat i DGI Huset som personlig træner, underviser og ansvarlig for vores tilbud til gravide, babyer og mødre som lige har født. Desuden underviser Mette på en række hold såsom reformer, stærk ryg mm.