Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning

SMART Training

SMART Training
- holder din hjerne fit

Go Fit and Go Fun  

SMART-training er som at sende hjernen i fitnesscenter. Har du lyst til at træne din hjerne for bedre at udnytte dens potentiale? Og har du lyst til at gøre det på en sjov og afslappet måde? Så er SMART Training helt sikkert noget for dig. 

SMART Training er et populært koncept udviklet af idrætsorganisation DGI. Forløbet er for alle voksne uanset køn, alder og fysiske formåen. De aktiviteter og lege du bliver præsenteret for, er ikke fysisk krævende, men har udelukkende til formål at udfordre hjernen - og få smil på læben.

Ligesom kroppens muskler, skal hjernen også trænes hele livet for at præstere bedst muligt. Resultatet af de udfordringer du får i SMART Training er underordnet. Du vil fejle, og du vil få succesoplevelser. At fejle er en sund del af træningen. Det er når udfordringerne for hjernen bliver lidt svære, at den faktisk udvikler sig. 

Go Together

Holdet du bliver en del af, er et fast (lukket) hold med de samme kendte ansigter fra gang til gang. Vi har fokus på det sociale aspekt, og tør godt love, at det bliver både udfordrende og sjovt at træne hjernen sammen. 

Vi bliver aldrig for gamle til at lege.

De bedste hilsner 
Anne & DGI Huset Vejle

SMART Training kan være med til at

☑️ Forbedre din koncentrationsevne

☑️ Forbedre din hukommelse og opmærksomhed

☑️ Forbedre evnen til at styre og time bevægelser

☑️ Styrke dit overblik og evne til at strukturere

☑️ Styrke din balance og koordination

☑️ Styrke din indlæringsevne

☑️ Gøre dig bedre til at træffe beslutninger

Kom med og oplev

☑️ Glæde & fællesskab 

☑️ 2 gange frokost i vores café

☑️ Fri adgang til fitness og svømmehallen 

 

Praktisk
Vi mødes i 8 uger på fredage.
Tidsrummet kl. 11.00 - 11.50. 
Træningen forgår i Balancen på 1. sal.
Opstart fredag den 28. januar 2022. 

Vi vil bevæge os rundt under aktiviteterne, så mød op i behageligt tøj, som du kan bevæge dig frit i.

Pris: 895,-  

Bonus 
Prisen inkluderer fælles frokost i vores café. Vi spiser sammen efter den første og sidste træningsgang. En super hyggelig måde at lære hinanden at kende på. 

Derudover kan du også under forløbet forkæle dig selv med ture i svømmehallen. Du har fuld adgang til vores wellnessfaciliteter som sauna, dampbad og infrarød. 

Book forløbet her:
bit.ly/33pdEHi 

Smart Train 2
Smart Train 3
Smart Train 1

OBS! Svømmehallen lukket den 21. januar og har begrænset adgang den 22.-23. januar

Fredag den 21. januar er hele svømmehallen lukket, da gulvet repareres. Lørdag og søndag den 22. - 23. januar er der adgang til alle varmtvandsbassiner, springbassin, rutsjebaner og sauna. Sportsbassinnet optaget af Vejle International SwimCup 2022 og der er lukket for banesvømning.