Zoneterapi

Zoneterapi


Fødderne er opdelt i zoner, der repræsenterer områder af kroppen. Hele din krop er afspejlet i fødderne. 
Ømhed i en zone kan henvise til et eller flere kropsområder, som er i ubalance. Ved at behandle fødderne med specielle trykkombinationer, kan områderne påvirkes til at få en bedre funktion og derved genoprette balance i kroppen ved at sætte kroppens selvhelbredende kræfter i gang.

Zoneterapi kan bl.a. hjælpe på:

  • Smerter i kroppen
  • Hovedpine/Migræne
  • Stress/Angst
  • Astma og allergi
  • Betændelsestilstande
  • Fordøjelse/forstoppelse/diarre
  • Kolik/skrigeture hos småbørn
  • Lindring af bivirkninger ved sygdomsbehandling

Behandlingen er også god, hvis du blot vil vedligeholde et godt helbred, føle en bedre balance i kroppen – en dejlig ro og velvære.


Hvordan foregår en zoneterapi-behandling?
Når du kommer til mig,  så tager vi først en snak om dine behov og ønsker/problemer. Derefter ligger du fuldt påklædt på en briks, men uden strømper, imens jeg behandler de nødvendige punkter på dine fødder og underben. Nogle af punkterne, jeg behandler, kan sommetider være en smule ømme, svarende til det sted, hvor ubalancen sidder.

Behandlingen tager 50 minutter. Mange slapper så meget af, at de falder i søvn. Bagefter kan du opleve, at du har fået fornyet energi og ofte er problemer lindret eller fjernet allerede efter første gang.


For babyer
Behandling hos babyer og småbørn tager 30 minutter og her får du også tips til, hvad du selv kan gøre derhjemme.
Jeg behandler meget nænsomt din baby for maveproblemer, kolik, uro, søvnbesvær, øreproblemer og lignende. En behandling med zoneterapi gør, at kroppen udrenses for affaldsstoffer, så bagefter er det vigtigt at drikke vand.

Medbring selv lagen og håndklæde.

450 kr. for 50 minutter
250 kr. for 30 minutter- kun babyer.
Der ydes ikke tilskud fra sygesikringen.



Luk menu

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Ok jeg accepterer