OBS: eventen er allerede afholdt

Zirkus Nemo 4. juli på Cirkuspladsen

Eventen afholdes den: 04. juli 2019

Zirkus Nemo fejrer 20 år med stjernespækket Jubilæums forestilling!

Nu er der ikke lang tid til før Zirkus Nemo er klar i teltet med intet mindre end et overflødighedshorn af et 20 års jubilæumsshow.

D.18. april slås teltdugen til side for første gang til verdenspremieren i Horsens, på det der tegner til at bliver et festfyrværkeri af et show der i al sin pragt byder på et hav af numre, der kommer til at skrive sig ind blandt højdepunkterne i Zirkus Nemos stolte historie.

Efter at have afsluttet sidste års sæson med et rekordhøjt salg på over 50.000 billetter er Zirkusdirektør Søren Østergaard klar til at sætte alle sejl for at løfte forestillingen til et hidtil uset højt niveau.

Markedet for Zirkusstjerner i international klasse er blevet finkæmmet og køerne af artister der har ønsket at blive del af det Danske Zirkus har været lange – men kun de allerypperste stjerner er sluppet gennem nåleøjet.

”Jeg er stolt og glad over igen i år at kunne præsentere Internationale navne i absolut særklasse, en palette af talenter der vil gøre alt for at underholde publikum med bl.a. hæsblæsende akrobatik, trylleri, poetisk jonglerende tango og så har verdenssensationen gummimennesket Captain Frodo sagt ja til at komme tilbage” siger Søren Østergaard.

Derudover kan publikum se frem til gensyn med bl.a. Smadremanden, Marianne der vil kaste sig ud i noget med dyr, den uovertrufne Målermand Heine Heine Heinesen vender tilbage og er klar til nye storslåede målinger, og Fløjtemanden har afslået ikke at fløjte til U2 for i stedet at tilbringe sæsonen i Jubilæumsforestillingen.

 

Zirkus Nemo er Danmarks eneste Zirkus for voksne og anbefales ikke for børn under 10 år

Billetter kan købes på www.Zirkusnemo.billetten.dk 

 

Spilledatoer på Cirkuspladsen:

Onsdag den 3. juli kl. 19.30
Torsdag den 4. juli kl. 19.30
Fredag den 5. juli kl. 19.30
Lørdag den 6. juli kl. 17.00
Søndag den 7. juli kl. 15.00

Varighed ca. 2 timer inkl. pause.



Aktuelle events

07 | 08 | 19

EM i kørestolsrugby

EM i kørestolsrugby finder sted i DGI Huset Vejle 7.-11. august.

Læs mere

08 | 08 | 19

EM i kørestolsrugby

EM i kørestolsrugby finder sted i DGI Huset Vejle 7.-11. august.

Læs mere

09 | 08 | 19

EM i kørestolsrugby

EM i kørestolsrugby finder sted i DGI Huset Vejle 7.-11. august.

Læs mere

10 | 08 | 19

EM i kørestolsrugby

EM i kørestolsrugby finder sted i DGI Huset Vejle 7.-11. august.

Læs mere

Luk menu

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Ok jeg accepterer