Bade regler

Retningslinjer når du benytter svømmehal
• Ophold i svømmehallen sker på eget ansvar – under kyndig overvågning af vores livreddere
• Kan du ikke svømme, skal du ledsages i vandet af en voksen over 18 år, som kan svømme
• Børn under 8 år ledsages altid i vandet af en voksen over 18 år, som kan svømme
• Børn med svømmevinger/- bælter må kun opholde sig i det store bassin sammen med en voksen, som er i vandet – og kun i den lave ende af bassinet
• Det store bassin er kun for gæster, som kan svømme 100 meter
• Børn op til 3 år skal have specielle blebukser på som kan købes i receptionen
• Tyggegummi og plaster må ikke medtages i svømmehallen
• Alle gæster skal være iført rent og normalt badetøj, undertøj accepteres ikke.
• Der må ikke bæres underbukser under badeshorts


Dampbad, sauna og rutsjebane

• Dampbad må benyttes af alle over 15 år og af børn, som følges med en voksen
• Dampbad er ro for sjæl og krop - tal sagte
• Rutsjebane må benyttes af 1 person ad gangen – og kun siddende med benene først, kør når lyset er grønt.


Hvornår må du ikke gå i vandet

Har du diarré, ondt i halsen, øre- eller øjenbetændelse eller betændelse i huden, må du ikke gå i vandet. Hvis du har fodsvamp eller fodvorter og ikke er i lægebehandling, må du heller ikke gå i vandet.


Hygiejne i svømmehal og omklædningsrum

Hvorfor skal man skylle håret og vaske sig og hvorfor uden badetøj?

Af hensyn til hygiejnen i bassinvandet er det yderst vigtigt, at der foretages afvaskning af kroppen med sæbe, inden bassinerne benyttes. Alle efterlader "smuds" i bassinvandet i form af slim, snot, sved, hår og døde hudceller og forskellige sekreter fra kroppens naturlige åbninger, heriblandt også urin, som naturligt forlader kroppen under opholdet i vandet. Håret skylles eller vaskes, med mindre du bruger badehætte.

Hvorfor klor i vandet?
Det er et krav fra Miljømyndighederne, at der skal være klor i bassinvandet, men klor er et kemikalie, som vi ønsker at bruge så lidt af som muligt men ikke kan undvære som et vigtigt bakteriedræbende stof. Mangelfuld afvaskning giver større klorforbrug og medfører forurenet klor i vandet. Vi tager klorprøver flere gange om dagen for at sikre, at det bliver en 100 % ren fornøjelse at benytte svømmehallen.

Toiletbesøg!
Efter toiletbesøg skal du afvaske kroppen grundigt igen med vand og sæbe.

Sauna – hvordan benytter jeg den?
Du går i sauna uden tøj og sidder på dit håndklæde. 

Ønsker du at gå i svømmehallen herefter, skal du afvaske dig med sæbe overalt.



Luk menu

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Ok jeg accepterer