Yogafestival lørdag den 6. april 2019

Yogafestival i Vejle lørdag den 6. april kl. 9-17   


 Billetterne er klar til salg, der lukkes for billetsalget den 4. april

Køb billet 

Pris:  455,- kr
I prisen er inkluderet 6 moduler, æble og 1 pose nøddemix til formiddagen, salat ta'selvbord og en kildevand til frokost.  


PROGRAM


Kl. 8 - 8.50 Ankomstregistrering & omklædning. Kom i god tid af hensyn til parkering, der er hele dagen fri parkering på parkeringspladsen ved rundkørslen. P-nord Vestre Engvej. 


Modul 1 kl. 9.00 GO' morgen Yoga   v/ Marianne Haugstrup
Du får mulighed for at tage et æble og 1 pose nøddemix med i tasken til formiddagens yogatimer - indregnet i prisen. 


Modul 2 kl. 9.45 varighed 60 min.
1. Yoga Flow v/ Anne Dorthe Buur Holmboe
2. Yoga og Øjenøvelser v / Linn Trentel Busch
3. Hot Yin Yoga -  v / Anna Elkjær
4. Reformer Classic v/ Anne Wejs


Modul 3 kl. 11.15 varighed 60 min.
1. Yin Yoga fra teori til praksis V/ Kristine Marie Rost
2. 108 solhilsener v / Dorrit Dyrup & Marianne Haugstrup (OBS: 75 min)
3. Hot Yin Yoga -  v / Anna Elkjær 
4. Reformer Classic v/ Anne Wejs


12.15  Frokost -  Ta' selv salatbord og 1 kildevand er inkluderet i prisen    


Modul 4 kl. 13.30 varighed 60 min.
1. Yinyoga – lad kroppen ”råbe dig op” inden det er for sent v/ Kristine Marie Rost
2. Ashtanga Yoga v/ Tanja Sofie Schøndorff 
3. Hot Yin Yoga -  v / Lene Schultz
4. Gongbad v/ Marit Blom
5. Reformer Classic v/ Aranja Setnik


Modul 5 kl. 15.00 
1. Blid Hatha Yoga v / Dorthe Vinjeborg Holm
2. Hot Streching v/ Annamaria Kensmark
3. Gongbad v/ Marit Blom
4. Reformer Classic v/ Aranja Setnik


Modul 6 kl. 16.15   - 45 minutter
Stretch & relax v/ Helle Goller


SHOPPING
Hele dagen er der mulighed for at shoppe yogatøj og udstyr hos:  
Goyogi, Nice2wear,  Anna Buur Studio


BESKRIVELSE AF MODULERNE 


Go- Mor'n Yoga 30 minutter v/ Marianne Haugstrup
For ALLE . . . Vi gør klar til en dag fuld af yogaoplevelser, gennem stræk og bevægelser der vækker kroppen til dagens udfordringer 


Yoga flow 
Ved denne workshop vil vi arbejde med flow-sekvenser, som vil give varme, styrke og smidighed i kroppen. Vi vil glide fra den ene stilling til den næste i samspil med vejrtrækningen, hvilket vil hjælpe til at opnå en meditativ oplevelse. Jeg lægger meget vægt på et lækkert soundtrack, og i denne workshop vil vi arbejde med moderne, rytmisk musik, som har de meditative kvaliteter, jeg elsker. 


Yoga og øjenøvelser
Bliv klogere på dit syns indflydelse på dine bevægelser, balance og motorik. Dine øjne er den eneste del af hjernen som er synlig og synet er den mest dominerende sans i din krop. Via dine øjne modtager din hjerne nemlig hele tiden input som er vigtige referencepunkter ift din adfærd fx. din timing, retningsbestemmelse, afstandsbedømmelse balance og øje/håndkoordination. Øjnenes samspil (symsynet) udvikles i takt med din motoriske udvikling og dit samsyn kan trænes/optimeres hele livet. Kom og mærk synets betydningen for dine bevægelser. Vi laver selvstændige øjenøvelser, samt yogaøvelser, hvor synet spiller en rolle for træningen.


108 Solhilsener 
Ifølge yogatraditionen har alle yogier godt af at udføre 108 solhilsner en gang årligt. Det regnes for en kropslig og mental udrensning.Så kom og tag udfordringen op og få en helt unik oplevelse af at fordybe dig i den rytmiske flydende udførelse af yogaens mest kendte sekvens, solhilsen eller surya namaskar, som det hedder på sanskrit. Solhilsner har en positiv effekt på krop, åndedræt og sind. Led og muskler bliver smidige, sindet bliver mere fokuseret og vi lærer at trække vejret fuldt ud.

Men solhilsnen er også en kraftfuld praksis i sig selv. Den styrker og virker udrensende på kroppen. På cirka 1 time udfører vi 108 solhilsner og slutter af med en god lang afspænding. Oplev, at solhilsnen kan blive som en dans – et flow, hvor en bevægelse glider over i en anden med fuld bevidsthed og nærvær i alle bevægelser.


Yinyoga fra teori til praksis. 
Hvad er det der gør Kristine ofte får spørgsmålet ”hvorfor skal det gøre så ondt”? Fra deltageren i hendes undervisning. Det vil hun forsøge at sætte ord på i dette oplæg til hvordan du kan få Yin yoga ind i din egen praksis. Hvorfor Yinpower er så umådelig vigtig i vores liv lige gyldigt hvor mange eller hvor få kilometer vi løber om ugen, lige gyldigt hvor mange grøntsager og bøffer vi spiser så har Kristine et håb om at du tager herfra med en forståelse for hvor livsvital den sande Yinpower er for dig selvom der er stillinger der kan føles som et slag med en vognstang… Nå hov det er jo sådan set lige præcis det din krop råber op om, når du sidder der på tæerne og løber Kristines remse igennem ”… fjerner rynker… forebygger hælspore…”  


Yinyoga – lad kroppen ”råbe dig op” inden det er for sent
En workshop der nok skal fortælle dig hvorvidt dit liv er i hopla eller lagt i dvale. Måske drøner du der ud af med masser af gøremål også af den gode slags. Og vupti sidder du stille på måtten og det er bare dig og din vejrtrækning. Du har mest lyst til at springe op, løbe ud af døren og væk… væk fra hvad?
Kristine guider dig gennem en workshop med fokus på at blive, mærke og tillade kroppen at råbe dig op inden det er for sent. Der blir’ fokus på hvad den sande Yinpower kan vække, hele og forandre når vi tillader at mærke dele i kroppen vi ofte springer over når vi er i bevægelse.
Yinpower er Yin yoga stilen der uden brug af tingel tangel kan transformere din krop, dit sind og dit liv. Der arbejdes med fysiske enkle stillinger med fokus på at vække og bevæge Qi, kroppens naturlige energi så blod, celler og liv kan få plads og lys igen.


Ashtanga Yoga 60 min.
Ashtanga Yoga er en dynamisk yogaform, hvor stillingerne er sat sammen i flere serier. Man bruger åndedrættet på en bestemt måde for at skabe varme i kroppen, hvilket forebygger skader og giver sindet et fokuspunkt under træningen. Ashtanga yoga er den oprindelige Vinyasa yoga og der er flere nye yogaformer der er udsprunget af denne yogaform, bla Jivamukti yoga og Power yoga. Ashtanga yoga foregår i et normalt tempereret lokale, vi skaber selv en indre varme, ved hjælp af åndedrættet og stillingerne. På timen til yogafestivallen vil du blive guidet igennem er hold der svarer til let øvede. Hvis du er bekendt med Ashtanga så er det stillingerne op til Navasana.


Blid Hatha Yoga
Denne time er for alle, der ønsker, at gå i dybden med de enkelte stillinger. Timen vil starte med meditativ landing, hvorefter du i takt med dit åndedræt vil bevæge dig, i små gentagne flow.De blide bevægelser vil give kroppen tid til at løsne op for hverdagens stress og spændinger. Med rolig stemme vil jeg forsøge, at holde dit fokus på kroppen og på at mindske dine mange tanker. Således kan du efter timen opleve kroppen med fornyet energi og styrke. Timen sluttes med Savasana (afspænding)


Gongbad
Lad dig invitere til velvære, stilhed i sindet og fornyet energi via lydene og vibrationerne fra de smukke og kraftfulde gongs. Du bringes i en dyb beroligende tilstand, hvor du slipper stress og træthed. Inden gongbadet bliver du forkælet med en lille mantra-meditation. Til selve gongbadet ligger du stille og lader din krop og dit sind bade i lydbølger – derfor hedder det et gongbad. Kroppen modtager lydens vibrationer og lades fuldstændigt op igen. Du bliver påvirket helt ned på dit celleniveau som en slags lydmassage. Gongbade er aldrig ens – da energi, lyd og vibration aldrig er den samme.


Hot Yin Yoga - i ca. 37 graders varmt lokale   
I YIN YOGA kan du vende opmærksomheden mod åndedrættet, mod indre ro og mod at slippe kroppens spændinger og den muskulære aktivitet. De forskellige stræk smidiggør kroppens bindevæv, stimulerer meridianbanerne, fordøjelsen, de indre organer og øger gennemstrømning af energi i kroppen. Det opvarmede lokale hjælper kroppen til hurtigere at slippe spændinger, slappe af og finde hvile i krop og sind.

Hot Stretching - i ca. 37 graders varmt lokale
Ovenpå dagens fysiske udfoldelser vil denne stretching time med udstrækning og massage. Vi benytter tennisbolde & foamrollere til at aktivere triggerpunkter. En time, som vil hjælpe dig til at finde ro i krop & muskler. 

Hvad skal du huske til hot træning?
Vi undgår sved på måtter og gulv - så derfor beder vi dig medbringe håndklæde som dækker hele yogamåtten.Sokker gerne Toe Sox, eller andre sokker, som er skridsikre.


Reformer Classic
På den klassiske reformertime toner du hele kroppen ud fra en klassisk pilates tilgang. Der arbejdes med fokus på at styrke og at forme kroppens kerne. Tempoet i øvelserne skaber et bevægelsesflow med afsæt i funktionel træning af hele kroppen og fordybelse i øvelserne. Timen er for alle, og du går herfra med en følelse af styrke og velvære.

Reformer-timerne foregår på en reformer, som er selve hovedmaskinen indenfor pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen. Hver deltager på holdet træner i sin egen maskine. Reformertræning er styrke – stræk og udholdenhedsøvelser med fokus på funktion, bevægelse, kontrol og stabilitet. 

HUSK SOKKER - gerne skridsikre - sko er ikke en mulighed


UNDERVISERE 


Underviser Kristine Marie Rost 
Flere af jer kender måske Danmarks Yin yoga Specalist, pioneren Kristine Marie Rost, som en hård kvinde, der kan få os op på tæerne og bryde ud i latter. Derfor er det skønt at har fået Kristine på som underviser til forårets yogafestival i DGI Huset Vejle. Kristine har undervist i den rene Yin yoga stil Yinpower siden 2012, hvor hun startede med at undervise på en hospitalsklinik i Filippinernes hovedstad Manila. Med fokus på at bruge Yinpower som terapeutisk værktøj til folk med bl.a. stress, parkinson, scoliose, efterveer fra hjernerystelser og piskesmældsskader har hun i dag som en af de eneste i landet en kæmpe værktøjskasse der ikke bare byder på stillinger til at skabe plads i kroppen, men også værktøjer baseret på over 4500 timers undervisning, tæt samarbejde med læger uddannet i begge verdener og hendes store interesse i hvordan vi kan leve et liv uden smerter. For som Kristine sagde helt tilbage i 2012 på en Yoga Terapi uddannelse ”Ingen fortjener at have ondt”! Og ud fra den tese guider Kristine 100vis af danskere både undervisere, bankfolk, sportsudøvere, projektledere og tandlæger ud og id af stillinger alle kan være i. Kristine garanterer, at du kommer til at mærke, du er i live med et smil på læben.


Underviser  Anne Dorthe Buur Holmboe
I en travl hverdag, hvor karriere og børn fyldte rigtig meget, dukkede yogaen op som noget, der i første omgang hjalp mig finde ro i sindet, men som med tiden også viste sig at skabe ro og balance i min krop. Efter en tid som yogaudøver blev jeg instruktør i først Les Mills’ BodyFlow og senere både yoga, Pilates og Reformer. Jeg er meget inspireret af de personlige relationer med deltagerne på mine yogahold, og den samhørighed gør, at jeg kommer tæt på dem, jeg underviser. Det er vigtigt for mig at opleve, hvordan folk opdager yogaen og den måde, den kan gøre en forskel i deres liv. Min kærlighed til yoga har inspireret mig som modedesigner til at lancere mit eget mærke indenfor yoga- og fitnesswear, Anne Buur Studio


Linn Trentel Busch 
Linn er uddannet fysioterapeut og underviser bl.a  rytmisk gymnastik, SMART training og Yoga. Linn har udarbejdet en række træningskoncepter for DGI og er landsinstruktør på DGI ’ uddannelse SMART training  / hjernetræning. 


Marit Blom
Marit er uddannet gongmaster i England ved Don Conreaux og Aidan McIntyre. Hun har i Sverige 2016 spillet og afholdt gongmeditation/gongbad på en af Skandinaviens største alternative festivaler kaldet No Mind med 900 deltagere. Har - også  i Sverige - i 2017 under yogafestivalen spillet to nætter til Gong Puja (gong hele natten) sammen med 5 svenske gongmastere. Har siden november 2016 afholdt gongbade i en fyldt sal flere gange om måneden i sin hjemby i Sønderjyllland.


Underviser Anna Elkjær
Anne er uddannet yogalærer i Koh Phangan med en 200 timers internationalt Yoga TTC. Anna er indtil medio marts tilknyttet DGI Huset som fast yogainstruktør i hot Yin yoga, derefter flytter hun til Århus.


Underviser Tanja Sofie Schøndorff
Tanja har dyrket Ashtanga yoga siden 1996 og har taget flere yogauddannelser bla. en 3 årig Iyengar uddannelse og 4 år i Mysore i Indien. Tanja Sofie er desuden uddannet fysioterapeut. Tanja Sofie har undervist i Århus siden 2001. Hun har haft sit eget yogacenter i Århus siden 2003. Tanja Sofies tilgang til Ashtanga Yoga er at det skal være muligt for alle at dyrke denne dynamiske yogaform. Stillingerne bliver tilpasset den enkelte elev.


Underviser Dorthe Vinjeborg Holm 
Jeg mødte YOGA første gang på en rejse til La Santa Sport i 2009 – et dejligt møde, hvor jeg med smil på læben tænker tilbage på, ” The big bear”. I dag fylder yoga en stor del af mit liv, ikke bare de fysiske stillinger og måden at trække vejret på, men også filosofien bag. Yoga er for mig, som en rejse der aldrig slutter. I starten var det stillingerne og min krops formåen der optog mig. I dag handler det mere om at mærke kroppen og fange dens signaler, jo større respekt jeg viser min krop, jo mere får jeg igen. Ved at acceptere min krop som den er, belønner den mig med øget fysisk velvære, god nattesøvn, bedre fordøjelse og gør mig i stand til at mindske stress i hverdagen. Til dagligt underviser jeg i eget regi Greenhouse Yoga i Horsens og hos FOF.  


 

Underviser Helle Goller
Jeg har været forelsket i yogaen i over 15 år, i 7 af dem som yogalærer. Min store passion er den rolige, nærværende og hyggelige tilgang med inspiration fra alle grene af yogaen. For mig er yogaen en livsfilosofi som giver mig glæde, ro og nærvær – dette håber jeg at kunne dele med dig.


DGI Husets instruktører:

Anne Wejs er fastansat som fitness instruktør & holdunderviser. Anne underviser i reformer, pilates, stor bold, dansehold og m.m.
Aranja Setnik 
er fastansat som fitness instruktør & holdunderviser. Aranja underviser i reformer, pilates, stor bold, stephold og m.m.
Annamaria Kensmark underviser i DGI huset på Yoga for mænd, hot Yoga & hot stretching
Dorrit Dyrup underviser i DGI huset på poweryoga, basic Yoga, yin yoga og hot yoga
Lene Schultz underviser i DGI Huset i yin yoga, hot Yoga & basic yoga & reformer hold
Marianne Haugstrup underviser i DGI Huset i yin yoga & hot yoga  & reformer hold 

 


 



Luk menu

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Ok jeg accepterer