Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning

Er du en fremragende instruktør og en dygtig personlig træner?

30 timer i godt selskab

DGI Huset Vejle søger endnu en engageret medarbejder til vores fitnessafdeling.
Vi er områdets største fitnesscenter og tilbyder et væld af træningsmuligheder – fra individuel træning og holdtræning til specialforløb og seniortræning. Med mere end 160 ugentlige hold og en bred målgruppe, der spænder fra teens og unge til familier og seniorer, står vi altid klar med træningstilbud af høj kvalitet. Vores gæster vælger os, fordi vi leverer stærkt fagligt indhold og høj service – og nu søger vi dig, der vil være med til at løfte denne oplevelse endnu mere!

Fitness Maskiner

Om dig:

Vi leder efter en kollega med et smittende engagement og stærke kompetencer inden for især træning med børn og unge, styrketræning samt personlig træning. Du følger med i de nyeste fitnesstrends og kan kombinere dine idéer med vores mange faciliteter. Det er vigtigt, at du trives i samarbejde med kolleger på tværs af huset og aktivt bidrager til udviklingen af nye tiltag.

Har du en drøm om at udvikle dig inden for et særligt fitnessområde? Vi støtter dig gerne i at gøre det til virkelighed med relevant uddannelse!

IMG 3101 3

Dine arbejdsopgaver:

• Planlægning og afvikling af træning for både individuelle og hold.
• Udvikling af træningstilbud til børn (10-14 år) og familier.
• Udvikling af forløb og events i samarbejde med teamet.
• Indgå i vagtplanen, som også inkluderer opsyn og oprydning i fitnesslokaler.
• Løbende kompetenceudvikling for dig selv og teamet.
IMG 2943

Vi ser gerne, at du:

• Har et stort servicegen med empati og godt humør.
• Har erfaring som personlig træner, holdunderviser eller anden sundhedsfaglig baggrund.
• Er en stærk kommunikator og engageret holdspiller.
• Er udadvendt, opmærksom og favner bredt i samarbejdet med hele huset.
• Har lyst til at udfordre og udvikle dine kompetencer.
IMG 3131 2

Vi tilbyder dig:

• Et stærkt kollegaskab med en sund kultur og fællesskab som fundament.
• Trofaste gæster, der skaber en positiv atmosfære.
• Mulighed for at præge din hverdag og bidrage med idéudvikling.
• Relevante uddannelsesmuligheder
• Fri træning for dig og din hjemmeboende familie.
• En stilling på 30 timer med arbejde i både dag- og aftentimer samt enkelte weekendvagter.

Vil du være en del af teamet?

Send din ansøgning og dit CV til job@dgihusetvejle.dk.

Ansøgningsfrist: Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send gerne din ansøgning snareste, hvis du ønsker at blive en del af vores fitnessteam.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder af fitnessafdelingen Amalie Espensen på telefon 51 30 42 44.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvem er vi i DGI huset Vejle?

DGI Huset Vejle er mødested for idræt, kultur og erhverv
Vi er et hus fuld af liv, hvor du møder gæster i alle aldre - klædt på til job, motion, møder, fritid og fest. Vi huser verdensmesterskaber, konferencer og koncerter. Vi huser hverdagens træning, familieudflugten og børnefødselsdagen. Vi tilbyder ideelle rammer for alle disse oplevelser, og vi sætter værtskabet højt. Vi er desuden eksperter i sved på panden - og tager varmt imod alle …  

Har du spørgsmål til Landsstævnet?

Vejle Kommune har samlet alt, du skal vide om Landsstævnet på l2025.vejle.dk. Her finder du praktisk info om parkering, program, frivillighed og svar på de mest stillede spørgsmål. Klik herunder – så er du godt klædt på til en fantastisk oplevelse.
Læs mere