
Vi passer på miljøet - derfor skal du vaske dig uden badetøj.
Klor er et kemikalie, som vi ønsker at bruge så lidt af som muligt, men det er uundværligt som bakteriedræbende stof og et krav fra Miljømyndighederne. Mangelfuld afvaskning giver flere bakterier i vandet og dermed større klorforbrug. Derfor er det vigtigt, at du fjerner make-up, vasker dig med sæbe over hele kroppen uden badetøj og sørger for at skylle alt sæben af. Håret skylles eller vaskes, med mindre du bruger badehætte. Så kan vi sikre dig, at det bliver en 100% ren fornøjelse at benytte svømmehallen.
For alle børn 0- 3 år er det obligatorisk at bruge badeble og Happy-Nappybukser
Små 'uheld' sker fra tid til anden, når små børn bader. Derfor er brugen af baby badeble og badebukser obligatorisk for børn 0- 3 år og for børn, som ikke er renlige.
Godkendte blebadebukser er Happy-Nappy modellen eller lign. Det er vigtigt, at de er tætsiddende omkring lårene og rundt om maven. Blebadebuks skal anvendes sammen med en badeble. Happy-Nappy bukser kan du købe i vores reception til pris: 110 kr.
Tænk på miljøet – skal vi skifte vand i bassinet pga. uheld, bruger vi både ekstra energi og vandressourcer.
Børn & voksne
Foto
Fotografering i svømmehallen er ikke en mulighed.
DGI Huset Vejle lukket ned
Med mindre restriktionerne ændres, åbner huset igen 6. april. NYT: Vi tilbyder udendørs træning fra 1. marts.