Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning
Reformer Shutterstock 631048919

Hvad kan du forvente af reformer-træning?

* Lær din krop at kende på en ny måde
* Bliv bedre til alle andre idrætter og aktiviteter med reformer træning

Hvad er Reformer?

Reformer-timerne foregår på en reformer, som er selve hovedmaskinen indenfor pilatesbaseret modstandstræning.  Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt Reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen.Hver deltager på holdet træner i sin egen maskine.

Hvem kan træne i reformeren?

Øvelserne i Reformeren kan tilpasses så alle kan være med. Alt efter træningsniveau og evt. skader og skavanker, kan træningen justeres, så den passer præcist til dig og dine behov. Reformeren er et fantastisk redskab, som kan favne alle. Du bliver udfordret på din stabilitet & styrke, koordination & balance samt udholdenhed. Populært sagt er ”core-træning” helt i fokus.

Reformertræning er styrke – stræk og udholdenhedsøvelser med fokus på funktion, bevægelse, kontrol og stabilitet. Træning for hele kroppen, træning der både styrker og smidiggør kroppen på samme tid. Vi træner for at forbedre bevægemønstre, holdning samt opnå forbedret muskelkontrol og styrke.

Ny i Reformeren?

Tilmeld dig et Reformer hold, kom i god tid og fortæl underviseren at du er ny. Du vil i løbet at timen få ekstra hjælp og fokus til din teknik i maskinen.

Praktisk info
Medbring sokker - sko er ikke muligt. Vi anbefaler, at du har Toe Sox på under timen, for at forhindre dig i at glide, når du laver øvelserne og bevæger dig rundt på reformeren. Toe Sox er speciallavede sokker, der har anti-slip dutter under foden og hver tå, så du bedre kan stå fast. Toe Sox kan købes i vores reception. Du kan alternativt også have dine egne almindelige sokker på. Bare tæer er ikke en mulighed

Udover det skal træningen foregå i træningstøj - gerne forholdsvis kropsnært. Husk også noget vand, så du kan få noget at drikke før, under og efter timen.


Tilmelding 
Har du endnu ikke et kunde/ medlemsnr 
1) Download APP'en DGI Huset Vejle
2) Vælg [Opret dig som medlem]
3) Køb Klip eller abonnement
4) Tilmeld dig de hold du ønsker at deltage på

 

 

Medbring egen træningsmåtte og handsker

Pga. Covid 19 er det fortsat nødvendigt, at du selv medbringer egen træningsmåtte og handsker - hvis der bruges udstyr på holdet. God træning!
Læs mere

Ændrede sommeråbningstider

I uge 27, 28, 29 og 30 er åbningstiderne i DGI Huset Vejle ændrede. Husk at du stadig skal fremvise gyldigt coronapas, hvis du er over 18 år
Læs mere